Vand og stenhoejsplanter en vejledning for havevenner by G.N. Brandt (red.)
G >>
G.N. Brandt (red.) >> Vand og stenhoejsplanter en vejledning for havevenner
Pages:
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
10 |
11 |
12 |
13 Produced by Miranda, Steen Christensen and the PG Online Distributed
Proofreaders.
VAND- OG STENHOJSPLANTER EN VEJLEDNING FOR HAVEVENNER
MED BIDRAG AF
Overgartner _Jens K. Jorgensen_
Botanisk gartner _Axel Lange_
Havebrugskandidat _Andreas Madsen_
UNDER REDAKTION AF
_G. N. Brandt_
[Denne tekst er baseret pa udgaven udgivet i Kobenhavn, 1917]
INDHOLDSFORTEGNELSE
VAND- OG STENHOJSPLANTERNES ANVENDELSE
VAND- OG MOSEPLANTERNES KULTUR af _Jens K. Jorgensen_
STENHOJSPLANTERNES KULTUR af _Axel Lange_
DEN DANSKE FLORAS VAND- OG STENHOJSPLANTER af _Andreas Madsen_
UDVALG AF VAND- OG MOSEPLANTER af _Axel Lange_
UDVALG AF STENHOJSPLANTER af _Axel Lange_
[Illustration: Fig. 1. Plantning at Vand- og Mosplanter langs en
Baek i en engelsk Have.]
[Illustration: Fig. 2. Yndefuld Beplantning af en Sobred.
(Kolding Planteskole).]
VAND- OG STENHOJSPLANTERNES ANVENDELSE
Det kan synes urimeligt at samle netop disse to Samfund af
Haveplanter i eet Bind. Ingen botanisk, hverken systematisk
eller biologisk Lighed knytter dem sammen, ingen gartnerisk
Kulturmethode, ingen faelles Vaekstbetingelser, tvaertimod, de
stiller diametralt modsatte Krav til Livet; det fysiske Milieu,
der er Vaekst og Trivsel for den ene Part, er Dod og Fordaerv for
den anden. Det, disse Planter har tilfaelles, og som berettiger
til at behandle dem i samme Bind er det, at de mellem Havefolk
2har de samme Venner. Man kan vaere sikker paa, at den, der dyrker
og samler paa Vandplanter, ogsaa er interesseret i
Stenhojsplanter og omvendt. Disse to Slags Planter stiller nemlig
lidt saerlige Krav til deres Dyrkere og Beundrere, ikke alene hvad
det rent gartnerisk-tekniske angaar, men navnlig med Hensyn til
Evne til at forstaa de levende Planters saerlige Skonhed. Det
disse ofte ikke saerlig anseelige Planter byder paa er nemlig ikke
saa meget en Skonhed i Former og Farver, men snarere den Skonhed,
der ligger i selve Vaeksten. Det er Skonheden i det vegetative
Liv, der er faelles for disse to Grupper, hvad enten den viser sig
i Vandplanternes overdaadige Frodighed eller i en lille graa
Sedums energiske Kamp om Pladsen paa Stenens Solside. Det er
langt fra alle Blomstervenner, der har Sans for denne Side af
Sagen; for mange ivrige Beundrere af Blomsterpragt er
Plantelivets egentlige Skonhed en lukket Bog, og de ser kun
Ukrudt, hvor de rigtige Plantevenner ser Vaerdier, som de ikke
onsker at bytte med et helt Udstillingsvindue af Pragtblomster.
I enhver Plantes Vaekst indeholdes en Fortaelling. Hos nogle af de
pragtfuldeste f. Eks. Azalea, Amaryllis, Georginer, Pelargonier
og mange andre er denne Vaekstens Fortaelling ret triviel og
kedelig, men hos Vand- og Stenhojsplanterne er den derimod
ualmindelig mangfoldig og morsom. Denne faelles Egenskab, denne
faelles Karakter, der gor, at Vand- og Stenhojsplanterne har de
samme Venner, gor ogsaa, at de maa anvendes paa samme Maade,
nemlig saadan, at de specielle Skonhedsvaerdier, som disse Planter
rummer, kommer til deres Ret.
[Illustration: Fig. 3, Stenhojsplanter i lige Bede belagte med
Faxekalkstensskaerver. Smaagraesset mellem Fliserne er kommen i
lobet af 3 Aar. (Hellerup Strandpark).]
[Illustration: Fig. 4. Engelsk Hus med urimeligt overplantet
Fliseterrasse. Selvsaaede Planter, som mellem Fliserne paa Fig. 3
er tilstraekkelig "Fugeplantning" i saadanne Tilfaelde.]
Der er, som alle ved, to staerkt afvigende, for ikke at sige helt
modsatte Maader at anvende Planter paa, to Maader, som man med et
Par gamle og daarligt daekkende Navne har kaldt den
"architektoniske" og den "landskabelige". Det, der karakteriserer
disse to Beplantningsmaader, er hverken noget egentligt
architektonisk eller noget landskabeligt, derimod snarere det, at
Plantningen i det ene Tilfaelde skal have Karakteren af det
_plantede_, i det andet af det _voksede_. Som typisk for Planter,
der bedst behandles paa den forste Maade, kan naevnes Roser, ikke
mindst stammede, Tulipaner, Stokroser og naesten alle Slags
Udplantningsplanter, og som typiske for det modsatte
Beplantningsprincip kan man tage alle--bogstaveligt talt
alle--Vand- og Stenhojsplanter. Ingen af dem egner sig til at
staa paa Rad, de maa absolut anvendes "landskabeligt". Dermed
menes ikke, at de ikke kan anvendes i regelmaessige,
architektoniske Havepartier; men selve Plantningen maa ikke vaere
regelmaessig, den maa under alle Omstaendigheder forblive
"naturlig".
[Illustration: Fig. 5. Vadestene over et beplantet Vandhul.]
Rammen om Plantninger behover ingenlunde at vaere landskabelig;
tvaertimod er den Brydning, mellem Natur og Kunst, mellem
organisk og uorganisk, mellem lost og fast, blodt og
haardt, mellem vokset og bygget, som opstaar ved Blanding af
Architektur og naturlig Plantning er et af den moderne engelske
Havekunsts om ikke mest kunstneriske saa dog mest populaere
Virkemidler, der iovrigt nu ofte anvendes udover enhver fornuftig
Graense. Se Figur 4.
[Illustration: Fig. 6. Flade Traedesten mellem Pudeplanter er
praktisk og forlener Stenpartiet med en yderligere Charme.]
Naar man skal angive, hvorledes Vand- og Stenhojsplanterne skal
anvendes for at komme til deres Ret, maa man altsaa henvise til
den landskabelige Plantning, til den, der til en vis Grad
efterligner den naturlige Voksemaade, som den eneste mulige, og
man maa tilfoje, at det at plante paa den Maade kan ikke laeres
af en Bog; Billeder kan hjaelpe lidt, hvorfor der ogsaa er samlet
saa mange, maaske overfladisk betragtet ensartede Billeder af
naturlige Plantninger i denne Bog. Skriftlige Angivelser duer
ikke. Vil man indfange noget af Naturens Ynde i sin Have, maa
man selv ud og se, hvorledes Planterne traenges om Pladsen ude i
det fri og saa plante derefter. Det er heller ikke saa svaert,
hvis der da ikke stilles for store Fordringer. Naar man kender
sine Planter og deres Behov grundigt, saaledes at der vaelges dem
velegnede Pladser, saa trives de og finder sig til Rette mellem
hverandre; det uligevaegtige Praeg forsvinder og afloses af den
eftertragtede, men direkte uefterlignelige Naturlighed. De Fejl,
der hefter ved den menneskelige Del af Arbejdet: Plantningen,
daekkes og udsones ret snart af den ufejlbarlige Ynde, der folger
med Naturens Del af Arbejdet: Vaeksten.
[Illustration: Fig. 7. En "Groft" i en Have ved Kbhn. Plantet i
Maj, fotograferet i August s. A.]
Det er betydeligt svaerere at forme Rammen, selve det Haveparti,
hvor man vil dyrke Vand- og Stenhojsplanter. Her faar man nemlig
ikke saa hurtig og saa afgorende en Hjaelp af Vaeksten; paa dette
Punkt vil de menneskelige Fejltagelser ikke saa let kunne daekkes.
Der kan imidlertid lige saa lidt som ved Plantningen gives nogen
almindelig Forskrift, ja, endnu mindre, eftersom Planterne og
deres Egenskaber dog uforandret er de samme, medens naesten hver
Plet Have har sine saerlige Forhold, der maa tages i Betragtning.
En Ting maa man bestemt fraraade, nemlig Forsoget paa uden
virkelig dygtig Hjaelp at forme noget egentligt architektonisk
Arrangement. Forf. har aldrig set nogen Amator slippe godt
derfra. Vil man lave sig et Bassin, der skal vaere til Pryd i
Haven, saa maa man ogsaa bekoste kunstnerisk Bistand og smukt
Materiale i fagmaessig Udforelse; thi et Bassin har ikke det
naturlige Kaers Bredder, hvis Plantevaekst kan vaeve en daekkende
Kaerlighedens Kaabe over Formenes Synder.
[Illustration: Fig. 8. Snit af "Groften" Fig. 7. Bredden foroven
er ca. 4 Meter.]
Derfor vil den Haveven, der selv vil vaere med at forme sin
Have--og for saadanne er denne Bog skrevet--i Reglen staa sig
ved til sin Samling af Vand- og Stenhojsplanter at vaelge et
landskabeligt Arrangement ikke alene, hvad der som naevnt er
selvfolgeligt, af selve Beplantningen, men ogsaa af Rammen derom,
af selve den paagaeldende Del af Haven. Dette er imidlertid
vanskeligt at realisere tilfredsstillende. Opgaven, der stilles,
er i Virkeligheden den samme naesten uloselige, der stilles
Musaeumsmanden, der skal bringe alle sine Skatte til deres Ret og
dog soge at faa et tiltalende Hele ud deraf, og Resultatet er da
ogsaa i Reglen det samme: Genstandenes respektive Planternes
Mangfoldighed skaber den Uro og Smaatskaarenhed, der i lige Grad
kendetegner Musaeumsstuen og det lille Vand- eller Stenhojsparti
sammenlignet med Tingenes eller Planternes naturlige
Opholdssteder. Selv de bedst arrangerede mindre Havepartier af
denne Art savner--hvad enhver vil kunne overbevise sig om ved at
gennemse denne Bogs Billeder--den simple Ro og Skonhed, som
praeger Naturen og ofte ogsaa storre Anlaeg med faa Plantearter.
Interessen for selve Havens Udformning og Interessen for Planter,
isaer naar den laegger sig for Dagen som Samlermani, er og bliver
modstridende. Dette Modsaetningsforhold kan ikke haeves; men naar
Amatoren kender det og er klar derover, kan der dog gores en hel
Del for at skaffe lidt Ro i Planternes Ordning og i Havepartiets
Udformning.
Positive Angivelser af, hvorledes Vand- eller Stenhojspartiet
skal udformes og indfojes i Haveplanen kan ikke gives; her gaelder
det samme Raad som vedrorende Tilplantningen: Gaa ud og se dig
om, ikke saa gerne i Naboens Have, men ude i det fri, se hvordan
et lille Vandhul i en Eng er formet, eller hvordan de bevoksede
Bredder af en Baek ser ud, og form saa Haven over en eller anden
Ide. Det gaelder blot om at holde sig Opgaven klar; denne er ikke
at efterligne Naturen, men--i vort Tilfaelde--at skaffe
naturlignende Voksepladser til Planterne, for at disse kan trives
og faa Lejlighed til at udfolde deres Vaekstejendommeligheder.
Laeseren vil maaske bebrejde Forf., at han i en Artikel med
Overskrift: Vand- og Stenhojsplanternes Anvendelse kun giver det
Raad at danne Haven og beplante den efter Naturens Forbillede,
og ellers overlader den skuffede Haveamator til sit eget Studium
af Naturen, kun udrustet med de negative Oplysninger, at Opgaven
er vanskelig, og at der ikke kan gives almindelige Regler for
dens Losning.
[Illustration: Fig. 9. Beplantet Kampestensdige, ca. l Meter
hojt. (Brostroms Planteskole, Viborg)]
Til Imodegaaelse af en saadan Bebrejdelse skal nedenfor anfores
et Par "lette Eksempler" paa Udformning af et Vand- og
Moseplanteparti og paa en Anvendelse af Stenhojsplanter, et Par
Eksempler, der selv om de naturligvis ikke direkte bor overfores
til andre Forhold end de, hvorunder de er skabte, dog maaske kan
hjaelpe en og anden Haveven lidt paa Gled.
Ved samme Lejlighed kan der maaske slaas til Lyd for en af
Forf.s Yndlingstanker, nemlig Anvendelsen af "Kulturlandskabet"
som Motiv, som Forbillede for Udformningen af visse Dele af Haven.
[Illustration: Fig. 10. Dige af Smaa Sten i en Have ved Kbhn. Et
Aar efter Tilplantningen.]
Enhver landskabelig Beplantningsplan har sit Forbillede, og
gennem mange Aar har det udelukkende vaeret den rene, vanskeligt
efterlignelige Natur, der har ydet saadanne. Man har her overset
det, man kunde kalde "Kulturlandskabet" og vaesentligt kun
beskaeftiget sig med den "rigtige" Naturs Skonhed, som man
efterlignede i haablos Iver. Vor Generation ser anderledes
derpaa; den soger at bevare Kristianshavns Vold og kan ikke
rigtig forstaa, at vore Faedre byttede Voldenes og Voldgravenes
pragtfulde Kulturlandskab med Orstedsparkens Efterligning af
"rigtig" Natur; og den kommende Generation vil rimeligvis
bebrejde os, at Faelledernes allekransede, solfyldte Graessletter
blev skaarrt op til brede Vejkurver og Smaakrat for at danne et
"Landskab". I 1700 Tallet saa man netop en stor Vaerdi i Sporet
af Kultur midt i Naturen, ogsaa i den imiterede. Gravskrifterne,
Eremithytterne, Ruinerne, Schaeferierne o.s.v. var skabt af denne
Folelse. Og man havde ganske Ret. Sporet af Menneskets Haand
giver kun Naturen endnu en Charme. Og det er kun rimeligt at
benytte den i landskabelige Havepartier. Enhver kan se, at
Vadestenene paa Fig. 5 og Traedestenene Fig. 6 netop foroger
Vaerdien af de ellers rent landskabelige Anlaeg betydeligt. Det
samme kan en Planke over en Baek, eller en Stente i et Hegn gore.
Man kan imidlertid gaa et Skridt videre og under visse Forhold
bruge selve Menneskevaerket som Motiv for Havens Udformning d.v.s.
man kan f. Eks. under tilstraekkelig store Forhold--skabe
Voldgraven og Kanalen for at give Plads til deres saerlige
Vegetation; eller man kan efterligne og idealisere den vilde
uklippede Haek, saaledes som den hegner de fynske Biveje og deri
faa plantet en Del af vore nye smukke Buske, som det ellers er
besvaerligt at finde fornuftig Plads til i architektoniske saavel
som i landskabelige Havepartier. Man kan--for at naa tilbage til
vort Emne--til Vand- og Sumpplanterne bruge Engrenden eller
_Groften_ og til Stenhojsplanterne det gamle danske _Stendige_
som Beplantningsmotiv.
[Illustration: Fig. 11. Snit af et Dige som det paa Fig. 9 og 10
viste paa flad Grund og ved terrasseret Grund.]
Den Groft, som Fig. 7 og 8 viser, er ca. 4 m bred foroven og er
stobt i let armeret Beton. Den er egentlig kun et langagtigt
Bassin med stillestaaende Vand, og naar der i Enderne er indstobt
et 18 Tommers Draenror, er det kun en Variation af det gamle
landskabsgartneriske Kneb, der skjulte Havegangens eller Soens
Afslutning; der skal altid vaere lidt tilovers til Fantasien.
Disse morke, kolige Huller har forovrigt vist sig at vaere yndede
Opholdssteder for Guldfiskene. Skont Forf. ikke har saerligt
Kendskab til disse, skal dog her til Fordel for dem, der har
endnu mindre, meddeles, at Fiskene ikke maa saettes ud, for Vandet
gennem laengere Henstaaen er blevet helt blodt. Frisk Kommunevand
er ligefrem Gift for dem. Hvis man ikke kan overvintre disse Fiski
et koldt Drivhus, kan de til Nod overvintre i en Kaelder; men de
har dog sikkert bedst i at blive ude; men i saa Fald maa man
naturligvis paase, at Vandet ikke bundfryser. Dette forhindrer
man bedst ved, naar det er frosset en god Tomme, da at daekke Isen
med Lov eller Tang og maaske yderligere ved at tomme noget Vand
af, saaledes at der dannes et isolerende Luftlag mellem Isen og
Vandet. En Vaage maa naturligvis daglig befries for Is.
[Illustration: Fig. 12. Hojt Stendige af smaa Kampesten.]
Vandplanterne plantes, som Tegningen viser, mellem Cementmuren
og Braeddevaeggen, og enkelte plantes i Kasser nede i Vandet. Det
gaelder om at have Plantepladser med forskellig Vandstand efter
de enkelte Arters Krav. Mosebedene, som man ellers ofte danner
saaledes, at de kan oversvommes med Vand fra el tilstodende
Bassin, faar her ved denne Groft deres Fugtighed fra neden
gennem de lose Mursten. Moseplanterne kommer derved til at staa
med Taeerne i Vand, hvad der passer dem bedst. Ved samme
Anordning opnaas ogsaa Plantepladser af lidt forskellig
Karakter. Mursten, Braedder og Beton daekkes let af Vegetationen.
Det samme gaelder de Braeddestumper og Sten, som man maa anbringe
for i Begyndelsen at holde paa den staerkt skraanende Jord; senere
vaever Rodderne et Net, der snart skal holde den fra at skride.
Vaeksten hos Vand- og Moseplanter er i det Hele overordentlig
hurtig; den afbildede Groft blev saaledes plantet sidst i Maj, og
Billedet er taget i August samme Aar. Med Hensyn til Udforelsen
skal man vaere forsigtig med at stole paa Taetheden af andet end
god Beton med ordentligt Pudslag i selve Vandbeholderen;
Mosebedenes Vaegge kan derimod nok vaere af ringere Beton uden Puds,
idet Taetheden her jo ikke er saa nodvendig, end ikke altid
onskelig. Der maa forudses Overlob, idet en Regnperiode paa Grund
af Groftens Form ellers lader Vandet stige for meget.
Vandtilforslen maa vaere bekvem, da ikke alene Vandfladen fordamper
meget Vand, men ogsaa de store graadige Planter paa Groftens Sider
taerer utroligt af Vandbeholdningen. Bunden kan naturligvis dannes
af Brolaegning, der lobes ud med tynd Cement, men er da udsat for
at knaekke. De meget anbefalede Arrangementer med aeltet Ler er set
mislykkede til den Grad og saa ofte, at man til et mindre Anlaeg
ligefrem maa fraraade dem.
[Illustration: Fig. 13. Beplantet Kalkstensmur ved Knuthenborg.]
* * * * *
[Illustration: Fig. 14. Detail af Muren Fig. 13. andet Aar efter
Tilplantningen.]
For et Par Aar siden gjorde Forf. i Bogen "Stauder" opmaerksom
paa Stendiget som Stenhoj. Naar undtages Bornholm findes der jo
i Virkeligheden ikke andre naturlige danske Forbilleder for
Vokseplads til Stenhojsplanter, og der findes da heller ikke
vaesentlig andre Sten end de runde Kampesten, hvoraf ingen
Stenhave let lader sig danne. Den klippeagtige, lagvise, i
Reglen skraatstillede, geologiske Ordning af Stenene, der med
sine stadig genopdukkende, ensartede Skraalinier bringer
Sammenhaeng mellem Stenene og lidt Ro i det Hele, kan jo ikke
efterlignes med vore runde Kampesten. I Stedet for--svarende til
Vandet--at vaere den ensartede Baggrund, der overalt foles
igennem, det beroligende Bindeled mellem Blomsternes brogede,
mangeformede Mylder, saa virker vore Kampesten netop spredende
ved deres Uensartethed i Farve og Form og Mangel paa Sammenhaeng.
Der skal i hvert Fald en svaer Ovelse til at faa andet end Uro ud
deraf. Vor Skonhedssans er jo ikke saa udviklet som Japanernes,
der i de enkelte Stenes Variationer i Farve og Form ser lige saa
meget, som vi i de enkelte Planters tilsvarende Variationer.
[Illustration: Fig. 15. Beplantet lav Murstensrmur.]
Derfor anbefales Kampestensdiget til Amatorens Forsog. Det
smukke Billede Fig. 9 viser et Dige i Udkanten af en Lund. Det
blev bygget i 1910. Planterne blev plantet samtidig, hvad der er
nodvendigt, naar det drejer sig om saa store Sten. Fig. 10
viser, hvorledes man kan hjaelpe sig med ret smaa Sten. Det
vedfojede Snit viser, hvorledes Stenene saettes; det er ganske
lige til. For at Regnvandet ikke skal lobe af, men snarere fanges
ind i Jordkaernen, saettes Stenene lidt paa skraa, og saaledcs at
Fugerne fanger Vandet. Stenene skal dels af Hensyn til Udseendet
og dels for at opnaa storre Modstandsdygtighed overfor
Frostangreb helst ligge ned, og enkelte bor stikkes dybt ind i
Jordkaernen, hvad der ogsaa vanskeliggor Frosten at losne
Stensaetningen. Muldjorden bor stampes meget taet, og ved
Plantningen maa Planterne stikkes langt ind; de skal nok finde
ud, naar de blot skimter Lyset.
[Illustration: Fig. 16. Beplantet hoj Murstensmur.]
Billederne Fig. 13 og 14 viser en beplantet Mur i Knuthenborg
Park og Fig. 15 og 16 viser Beplantningen af Murstensmure (uden
Mortel). I Princippet er det naturligvis det samme som Diget;
kun at man skal sikre sig end mere mod Frosten.
[Illustration: Fig. 17. Vandplanter dyrkede i en Balje i en Have
i Bronshoj.]
De allerbedste Plantemure dannes af flade Klippesten, der f. Eks.
i Sverrig kan anvendes uden alt for store Omkostninger; men det
har jo mindre Interesse for en dansk Amator.
Man maa nu ikke tro, at Dyrkningen af Vand-og Stenhojsplanter
kun er for Velhavere. I Virkeligheden gor den ringe Plads, som
disse Planter kan nojes med, dem netop til den lille Haves
Planter. Et lille Stykke Mur er der Plads til i enhver Have, og
lidt Vand kan i Reglen ogsaa skaffes med lidt Opfindsomhed. Det
mest beundringsvaerdige, Forf. har set i den Retning, er den lille
Have i Bronshoj, hvor de to Billeder Fig. 17 og 18 er tagne. Det
hele bestaar af et Par gamle, nedgravede Baljer med nogle Sten
omkring. Og i denne Slat Vand dyrker Ejeren en hel Flora af
danske Vandplanter, derunder, som det ses, Aakander og Dunhammer.
Guldfisk mangler selvfolgelig ikke. Disse bliver flyttede ind i
en Kaelder og lever i en Tiliter-flaske om Vinteren, og hvert Aar
den 1ste April sat ud igen. Derimod bliver Planterne ude, de
daekkes aldrig, men bundfryser hver Vinter. Baade Fisk og Planter
trives brilliant.
[Illustration: Fig. 18. En Aakande i Blomst i en Balje i en Have
i Bronshoj.]
[Illustration: Fra en engelsk Villahave, der med Rette er beromt
som noget af det smukkeste, der i nyere Tid er frembragt paa
dette Omraade. Kanalen er ca. 50 ctm, bred.]
Man fristes saa ofte, navnlig siden de dyre Vand- og Stenhaver
med Bassiner, Fliser o.s.v. er komne paa Moden, til at anse det
hele for et Pengesporgsmaal; men denne lille Have i Bronshoj, der
er lavet ganske uden Udgift, viser Sagen, som den er: Ejerens
Interesse er det eneste vaesentlige, og Pengene kan kun delvis og
kun for et Stykke Tid gore denne den vigtigste Faktor undvaerlig.
En Have, og da ganske saerlig en Vand- eller Stenhave er ikke som
et Spisestuemoblement, som man kan lade tegne, udfore og stille
op, og derved er det faerdigt. En Have er aldrig faerdig, den er et
levende Vaesen, der kraever sin Beskytters stadige Aarvaagenhed og
stadige Arbejde. Er man ikke sikker paa at kunne yde et saadant,
skal man ikke af Begejstring for de smukke Billeder i Studio og
i de engelske Haveboger, som man snart ser i ethvert Hjem, lade
sig forlede til storre Anlaeg, end man kan magte, thi:
" ... such gardens are not made
By singing "Oh, how beautiful!" and sitting in the shade."
G. N. B.
[Illustration: Fra Havebrugsskolen Vilvordes Dam.]
[Illustration: Fig. 19. Kanalen i Haven ved Orebygaard. Langs
Kanten er plantet forskellige Irisarter.]
VAND- OG MOSEPLANTERNES KULTUR
af _Jens K. Jorgensen._
For der kan tales om disse Planters Kultur og Anvendelse i
haven, vil det vaere nodvendigt at sige nogle faa Ord om deres
Fremtraeden ude i den fri Natur. Kun ved at drage Laere af, hvad
man der har for Oje, kan man gore sig Haab om at skabe noget
endnu pragtfuldere end det, Naturen selv er i Stand til at
frembringe. Man maa gaa i Laere hos Naturen og have Ojet abent for
dens saeregne Skonhed og Luner, uden dette arbejder man forgaeves.
[Illustration: Fig. 20. Regelmaessigt Bassin, kantet at Dianthus
caesius. Billedet er taget ved et af H. M. Dronningens besog i Det
kgl. danske Haveselskabs Have.]
Soger man nu at komme til Klarhed over det Sporgsmaal: hvori
bestaar det Trylleri, der hviler over den blomstrende Eng, den
stille Aa, der bugtende sig frem mellem Pil og Ellekrat langsomt
glider mod Havet, det sorte, stillestaaende Vand i gamle,
bundlose Torvegrave, den flade Sobred med sin hviskende Skov af
Tagror og Dunhammer eller det smilende Kaer med sine Smaaoer af
Star og Siv og Pindsvineknop, saa ser man, at der over dem alle
trods al Forskel er noget, der er faelles, noget yndigt, blidt og
samtidig hemmelighedsfuldt og dragende. Og det er ikke saa
underligt, thi selv et ganske lille Vandhul kan vaere som en hel
lille Verden. Nede i Vandet mellem saelsomme, fine Planter bevaeger
sig saelsomme Dyr, lydlost glider de ud og ind i de glasgronne,
hemmelighedsfulde Skove. Hen over Vandfladen lober travle
Insekter i hurtigt Jag og forvandler den blanke Flade til et
bolgende Moire, og fra Bred til Bred farer som sitrende
Lysstraaler skinnende Guldsmede og staalblaa Nymfer, der af og
til afbrydes i deres sorglose Elskovsleg af forslugne Karusser.
Der er et myldrende Liv baade over og under Vandet, der er Kamp
og Elskov, Skonhed og Livsglaede, Dod og Undergang, det er en hel
Verden, der lever og lider. Men naar Solen gaar til Hvile, naar
Mosekonen i den lyse Sommernat brygger sin koglende Drik, der
dufter af Mynte og Mjodurt, og Skarntydernes hvide Blomsterfraade
lyser gennem Taagen, naar St. Hans-ormen med sin Lygte soger
efter sin Elskede i den vildsomme Skov af Graes og Blomster, mens
Nattergalen synger, da blotter Engen sin Sjael, viser sig i hele
sin tryllende Pragt for den, der tor gaa ind i Taagen.
[Illustration: Fig. 21. Bassin uden Plantning--en engelsk Have.]
Ethvert andet Blomsterarrangement, selv det storste og smukkeste,
er og bliver aldrig andet end en Samling Blomster, men Vandhaven
er som en hel lille Verden, og det er dette, der er Aarsag til,
at den virker mere levende og rigt end nogen anden Del af Haven.
Og saa den Yppighed, der er over alle Vandplanter, den saftige
Friskhed og naesten tropiske Frodighed, der ellers er saa sjaelden
i vor Flora. Ja, selv naar Havens andre Blomster er ved at opgive
AEvred og staa traette og torstige i den braendende Sommersol, saa
svulmer alle Vandhavens Blomster af Sundhed og Velvaere. Det er,
som der staar i Folkevisen:
"Den Sommer og den Eng saa vel kunne sammen".
_De regelmaessige Bassiner_.
[Illustration: Fig. 22. Dammene i Villa d'Este's Have.]
I de gamle, regelmaessige Haver spillede Vandet en stor Rolle, og
de legende Springvand, de brusende Kaskader og stille Damme og
Kanaler har sikkert vaeret disse Havers storste Tiltraekning, uden
hvilke de trods deres Statuer, Lovvaerk og kunstigt klippede
Traeer vilde have gjort et saare dodt og kedeligt indtryk. Vandet
i de gamle Haver havde det Formaal at bringe Liv og Dybde ind i
Anlaeget; de stille Bassiner og Kanaler skulde virke som et
Spejl, hvori Himlen og den omgivende Herlighed kunde spejle sig.
Disse gamle Haver har dog sikkert, da de var nye, ikke virket naer
saa imponerende, som de Rester, vi har tilbage af disse
storslaaede Anlaeg, lader formode.
I den moderne Have, hvor den gamle Havekunst er ligesom vendt
tilbage i rigere og mere levende Former, spiller Vandet atter en
stor Rolle men ikke som et Spejl, der henter sit Indhold fra
Omgivelserne, men i sig selv rummende de dejligste Blomster, ikke
et uvirkeligt Spejlbillede men et levende Maleri.
Pages:
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
10 |
11 |
12 |
13